Om Jonas

Jeg er 41 år og bor med Lotte i det gamle Strandvejskvarter i Solrød Strand. Vi har tre børn – Sigrid på 9 år, Noora på 7 år og Eske på 2 år. Vores hverdag med skole, fritidsliv og ture til stranden har gjort os dybt forankrede her. For 10 år siden realiserede vi drømmen om parcelhus, og vi var ikke i tvivl: Solrød var det rigtige sted. Den oplevelse vil jeg give videre, så også fremtidens Solrød er børnefamiliernes naturlige valg for hus, tryghed og fællesskab.

Jeg er opvokset i Kalvehave på Sydsjælland og uddannet i Politik og Administration fra Aalborg Universitet. I mit civile liv arbejder jeg som politisk konsulent med erfaring fra både private og offentlige organisationer. Jeg ved, hvordan man omsætter gode idéer til løsninger, der kan mærkes i hverdagen.

Min ambition er enkel: Solrød Kommune skal være et sted, hvor alle generationer trives. Vi skal sikre trygge og fleksible pasningsmuligheder til de mindste og en folkeskole, der giver ro, stærke læringsmiljøer og giver børn mod på at lære mere.

Vi skal skabe flere alternativer til parcelhuset, så blandt andet seniorer og unge kan finde en mindre bolig tæt på netværk og hverdag. Ældre i Solrød skal have indflydelse på egne vilkår, adgang til meningsfulde aktiviteter og en omsorg præget af høje standarder, faste ansigter og tid til nærvær.

Sådan bygger vi et Solrød, der både tager hånd om hverdagen og tør række ud efter fremtiden.

Min historie i Solrød Byråd

Blev valgt med 973 personlige stemmer og er 2. viceborgmester.

Derudover sidder jeg i:

Økonomiudvalget
Kultur- og naturudvalget
KLAR Forsyning
Valgbestyrelsen ved kommunalvalg
Valgbestyrelsen ved folketingsvalg mv.
KL's delegeretmøde

Valgt som gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Solrød Byråd

Valgt til byrådet første gang i 2017.

Sad i

Økonomiudvalget

Næstformand i Familie- og uddannelsesudvalget